Jeg var i gang med at lave the, og stod og ventede på at kedlen kogte, alt i mens jeg stod og fortvivlede over at ris altså er i det røde felt i 'the glycemic index' på Montignac's hjemmeside – for jeg elsker ris <3 Anyway. Hun rendte rundt med sit penalhus med alle hendes farveblyanter i, og jeg, der var fuldt optaget af den stigende temperatur i elkedlen (det er rimelig hypnotiserende at observere) overhørte hende kort sige til min far: ”Se, far, min lynlås kan trylle! :D” og jeg spurgte henkastet, om der var et hemmeligt rum, eller sådan noget.
Hun trippede hen til mig, og jeg (der er dobbelt så høj som hende ;3) bøjede mig ned, og afventede tryllekunsten (:
Hun pegede på lynlåsen i penalhuset og sagde ”Se, Anna, nu er den slet ikke lynet sammen!” for derefter at lyne det sammen, og sige ”se, det kan trylle! Den samler sig, bare ved denne lille metalting! :D”
Og jeg smilede, og var lidt gladere end jeg var i forvejen (og det siger en del, for det har været en rigtig dejlig dag)
Denne episode fik mig til at tænke på hvor utrolig vigtigt det er at lige tænke på alle de småbitte ting, der gør vores hverdag magisk. Jeg ved at lignelsen med lynlåsen ikke er det mest magiske i ens hverdag, men eftersom at det var nok til at forundre min lillesøster, slog det mig at jeg i lang tid har været alt for optaget af det overordnede perspektiv – alt har altså ikke en større mening. Nogle gange skal man bare nyde en ting, og så gemme det i sindet, men heller ikke rigtig mere end det.
Ja, jeg ved at det er et gennemtæsket emne, og at jeg sikkert ikke tilføjer noget som helst nyt til det, men jeg følte alligevel trang til at nævne det, eftersom at mange (dvs. mig) alt for ofte crasher fuldstændig, hvis alting ikke er perfekt i første forsøg – og det er der jo ingen der kan gennemføre.
Ikke at jeg er overperfektionistisk, jeg har bare en tendens til at synke totalt sammen på svage dage, hvis ikke alting er fuldstændig blomster-bestrøet – men sådan har de fleste det sikkert, det er jo den menneskelige natur der er lunefuld (:
Så, husk! Især i denne dejlige forårstid (uh, hvor er jeg glad for solen <3) Tag tid til at tænke ”Ej, hvor har jeg det egentlig godt (:” Det gør jeg ofte, når jeg er ude at gå, og solen skinner; Det der med at komme i tanke om hvor glad man er for at leve, og så bare smile fjoget resten af turen, det er nu det dejligste. Andre mennesker vil sikkert tænke noget i retning af ”Shizzle, en freak S:” og låse deres dør. Men hver ligeglad. De betyder intet; Det bestemmer man heldigvis selv (: Og endnu en ting (blandt de alt for mange, inkluderende pennywhistle, bodhrân, viola, quenya og tengwar) tilføjet til min liste over ting jeg gerne vil lære: Nålebinding. Jeg er så utrolig fascineret af denne metode at 'strikke' på, eftersom at den blev praktiseret i vikingetiden og før det, noget af det ældste håndarbejde med det er vidst nok dateret tilbage til 400-tallet! :D (ret mig hvis jeg tager fejl) Her er et eksempel: (undskyld det svenske, men jeg synes at videoen er sød :3)
Så eftersom jeg allerede kan hækle og strikke, vil jeg tilføje dette til min samling af håndarbejde-skills :D
En dejlige lille sang, jeg synes man skal kende:
Den er mit Berlin-tema, jeg hørte nærmest ikke andet. Og jeg savner Berlin; frygteligt meget. Alexander Veljanov og Ernst Horn er nu nogle ganske charmerende herrer (:
Lige til sidst nogle sko som bare er fuldstændig fantastiske:
Kedeligt og overfladisk update fra mig, sorry :3
Kys og kram fra Anna! :D
Ps. Jeg savner forresten også at danse Bollywood, skal du vide. Jeg savner en masse ting for tiden; men er det ikke sådan, det er? The show must go on, jeg er bare rimelig sentimental for tiden...
Men mest af alt savner jeg dig (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar