Maleri - Hugin & Munin

Hvad synes I?



Jeg er ikke sikker på at jeg kan lide det, men indtil videre får det lov at leve :D

Lost, but never found.

1. Name something you lost or gave away that can never be replaced.

Ja, her ville det jo være fortvivlende nemt at sige ''min uskyld? Duh ;D' men det synes jeg ville være for plat. Derfor satte jeg mig ned og tænkte, og er kommet på en liste:

1. Min evige, lalleglade positive holdning til livet - den bobbel jeg altid gik i, da jeg var yngre.
2. Min naivitet - jeg ved at det lyder fjollet, men der er sket et eller andet, så jeg bare ikke stoler på fremmede mennesker længere - jeg føler mig helt ekstremt uhøflig, men når nogen fx. skal låne min mobiltelefon, spørger jeg altid 'ja, men kun hvis jeg får den igen?' og jeg mener det rent faktisk. Det er det værste, at jeg ikke kan lade forsvaret falde engang imellem.
3. Min smukkeste the-kop - dette er lidt barnligt, men engang på et loppemarked købte jeg den smukkeste the-kop i verden, med blomster og guldmønstre. Så faldt jeg med den nogle dage senere, og hanken gik af ): RIP thekop!
4. Min lave fraværsprocent, lol! ;D Efter at den steg, var der ikke rigtig noget håb at få den igen.
5. Min tant - jeg ved ikke rigtig om man kan sige at jeg 'mistede' hende, men da hun døde var det helt klart som om der bare manglede noget. Og hun kan helt sikkert ikke erstattes.

Men for at det hele ikke skal blive alt for deprimerende, er her en liste over ting, jeg har fået:

1. Selvstændighed - jeg er ikke afhængig af andre mennesker længere, well, i det mindste ikke i så ekstremt grad som jeg var tidligere. Men det er vel bare et skridt i retning af at blive det, de andre kalder for 'voksen' (:
2. Min lillesøster - hun kan helt sikkert IKKE erstattes, og jeg håber aldrig at jeg mister hende!
3. Kærlighed. Jeg har fået masser og masser af kærlighed gennem årerne, og det er jeg meget taknemmelig for (: Det kan være at personen(erne) ikke er der mere, men mindet om det, de var engang, lever i bedste velgående. Selvom man mister en, fx. en kæreste, og man ikke føler noget positivt i den retning længere, synes jeg aldrig at man skal fortryde nogen ting man har gjort eller sagt, hvis det er et godt minde - selv om det så smerter at tænke tilbage på. For det er jo stadig kærlighed, selvom det ikke gælder længere. For i sidste ende er det jo minderne der har den eneste egentlige værdi.
4. Og for blot at fuldende rækken af klichéer, vil jeg nævne chancen - jeg har fået så mange chancer, igen og igen, hver gang jeg har fejlet, så har man givet mig en chance til, og det er jeg taknemmelig for.
   Gud, det er lige før at det lyder helt religiøst, det her.

Anyway, det var det første af listen (: Jeg synes selv at jeg har fået noget ud af det. Jeg ved ikke med andre, men lige nu skriver jeg jo også mest til mig selv ;D Godmorgen!

En lille morgen-melodi:

Ja, han har pagehår. Ja, han er fra Holland, og ja, det er en lut han spiller på. Men udøver det, så er han bare fantastisk dygtig.

Youtube, kawaii nails & dreadlocks

Hej! Længe siden :D
Jeg har lige uploadet denne video til youtube, og tænkte at jeg ville vise den her også:



For ja, jeg er ved at få dreadlocks :D Jeg er simpelthen så glad for det, tror ikke jeg har været så glad for mit hår siden jeg fik sidecut <3

Og mine kawaiinails fra www.nevertoomuchglitter.etsy.com ankom sidste fredag, og det er virkelig noget af det sødeste og mest nuttede jeg nogensinde har set :D De kom i et brev med Hello Kitty-frimærker, typisk Japan ;D
Jeg kunne se at postvæsenet havde haft pakken åben - jeg kunne bare ikke lade være med at grine lidt for mig selv, da jeg tænkte på hvad de må have tænkt, da de så dens indhold ;D

"Uuha, en nuttet pakke fra Japan med Hello Kitty på, det må være terrorister!
...
Hvad... Er det negle?"

Jeg og min hjerne har det rimelig sjovt sammen ;D

En trist besked: Vores kanin Zelda har været gravid i et stykke tid, men pludselig virkede hun tyndere, og var også gået over tid, men vi kunne bare ikke finden nogen unger. Her i går morges lå der så pludselig 7 små kaninunger i buret - hun havde åbenbart haft dem gravet ned i en uge i en jordtunnel, og så kastet jord ovenpå dem igen. Men noget må være sket, for en efter en holdt de bare op med at trække vejret. Det hele var virkeligt trist, og min lillebror som er meget nem at påvirke, gik det hårdest ud over.
Indtil at det viste sig at to af dem stadig levede! Vi tog dem ind og vaskede dem, og de begyndte også at sige lyde - men man kunne godt se på dem at de ikke have langt igen, da kaniner på deres alder helst skal være runde og lidt tykke, men de var helt rynkede og indsunkne.
Vi lagde dem ud til Zelda i håb om at hun ville give dem mælk, men hun ville ikke rigtig kendes ved dem.
Og her til morgen var de to overlevende døde... ): Der er virkelig gravstemning i huset.
Hvil i fred, små kaninunger <3