- Name something you lost or gave away that can never be replaced.
Ja, her ville det jo være fortvivlende nemt at sige ''min uskyld? Duh ;D' men det synes jeg ville være for plat. Derfor satte jeg mig ned og tænkte, og er kommet på en liste:
- Min evige, lalleglade positive holdning til livet - den bobbel jeg altid gik i, da jeg var yngre.
- Min naivitet - jeg ved at det lyder fjollet, men der er sket et eller andet, så jeg bare ikke stoler på fremmede mennesker længere - jeg føler mig helt ekstremt uhøflig, men når nogen fx. skal låne min mobiltelefon, spørger jeg altid 'ja, men kun hvis jeg får den igen?' og jeg mener det rent faktisk. Det er det værste, at jeg ikke kan lade forsvaret falde engang imellem.
- Min smukkeste the-kop - dette er lidt barnligt, men engang på et loppemarked købte jeg den smukkeste the-kop i verden, med blomster og guldmønstre. Så faldt jeg med den nogle dage senere, og hanken gik af ): RIP thekop!
- Min lave fraværsprocent, lol! ;D Efter at den steg, var der ikke rigtig noget håb at få den igen.
- Min tant - jeg ved ikke rigtig om man kan sige at jeg 'mistede' hende, men da hun døde var det helt klart som om der bare manglede noget. Og hun kan helt sikkert ikke erstattes.
Men for at det hele ikke skal blive alt for deprimerende, er her en liste over ting, jeg har fået:
- Selvstændighed - jeg er ikke afhængig af andre mennesker længere, well, i det mindste ikke i så ekstremt grad som jeg var tidligere. Men det er vel bare et skridt i retning af at blive det, de andre kalder for 'voksen' (:
- Min lillesøster - hun kan helt sikkert IKKE erstattes, og jeg håber aldrig at jeg mister hende!
- Kærlighed. Jeg har fået masser og masser af kærlighed gennem årerne, og det er jeg meget taknemmelig for (: Det kan være at personen(erne) ikke er der mere, men mindet om det, de var engang, lever i bedste velgående. Selvom man mister en, fx. en kæreste, og man ikke føler noget positivt i den retning længere, synes jeg aldrig at man skal fortryde nogen ting man har gjort eller sagt, hvis det er et godt minde - selv om det så smerter at tænke tilbage på. For det er jo stadig kærlighed, selvom det ikke gælder længere. For i sidste ende er det jo minderne der har den eneste egentlige værdi.
- Og for blot at fuldende rækken af klichéer, vil jeg nævne chancen - jeg har fået så mange chancer, igen og igen, hver gang jeg har fejlet, så har man givet mig en chance til, og det er jeg taknemmelig for.
Gud, det er lige før at det lyder helt religiøst, det her.
Anyway, det var det første af listen (: Jeg synes selv at jeg har fået noget ud af det. Jeg ved ikke med andre, men lige nu skriver jeg jo også mest til mig selv ;D Godmorgen!
En lille morgen-melodi:
Ja, han har pagehår. Ja, han er fra Holland, og ja, det er en lut han spiller på. Men udøver det, så er han bare fantastisk dygtig.
Lol, din uskyld xD
SvarSlet... HVORNÅR var du haft en lalleglad holdning til livet? :j (da jeg var yngre, syntes jeg, du var enormt seriøs!)
Haha, åh hva da! Jamen, jeg var helt vildt overbevist om at alle elskede mig, og at jeg var den sejeste i verden, og jeg grinede bare af alting... Og nu kendte du mig jo heller ikke IRL der ;D
SvarSletDet er selvfølgelig rigtigt. Men jeg har alligevel svært ved at forestille mig det, for du var jo mega GÅRFF dengang :3
SvarSletHaha, ja, det husker jeg aaaalt for godt xD
SvarSlet