Hvad synes I?
Jeg er ikke sikker på at jeg kan lide det, men indtil videre får det lov at leve :D
mandag den 23. maj 2011
lørdag den 21. maj 2011
Lost, but never found.
- Name something you lost or gave away that can never be replaced.
Ja, her ville det jo være fortvivlende nemt at sige ''min uskyld? Duh ;D' men det synes jeg ville være for plat. Derfor satte jeg mig ned og tænkte, og er kommet på en liste:
- Min evige, lalleglade positive holdning til livet - den bobbel jeg altid gik i, da jeg var yngre.
- Min naivitet - jeg ved at det lyder fjollet, men der er sket et eller andet, så jeg bare ikke stoler på fremmede mennesker længere - jeg føler mig helt ekstremt uhøflig, men når nogen fx. skal låne min mobiltelefon, spørger jeg altid 'ja, men kun hvis jeg får den igen?' og jeg mener det rent faktisk. Det er det værste, at jeg ikke kan lade forsvaret falde engang imellem.
- Min smukkeste the-kop - dette er lidt barnligt, men engang på et loppemarked købte jeg den smukkeste the-kop i verden, med blomster og guldmønstre. Så faldt jeg med den nogle dage senere, og hanken gik af ): RIP thekop!
- Min lave fraværsprocent, lol! ;D Efter at den steg, var der ikke rigtig noget håb at få den igen.
- Min tant - jeg ved ikke rigtig om man kan sige at jeg 'mistede' hende, men da hun døde var det helt klart som om der bare manglede noget. Og hun kan helt sikkert ikke erstattes.
Men for at det hele ikke skal blive alt for deprimerende, er her en liste over ting, jeg har fået:
- Selvstændighed - jeg er ikke afhængig af andre mennesker længere, well, i det mindste ikke i så ekstremt grad som jeg var tidligere. Men det er vel bare et skridt i retning af at blive det, de andre kalder for 'voksen' (:
- Min lillesøster - hun kan helt sikkert IKKE erstattes, og jeg håber aldrig at jeg mister hende!
- Kærlighed. Jeg har fået masser og masser af kærlighed gennem årerne, og det er jeg meget taknemmelig for (: Det kan være at personen(erne) ikke er der mere, men mindet om det, de var engang, lever i bedste velgående. Selvom man mister en, fx. en kæreste, og man ikke føler noget positivt i den retning længere, synes jeg aldrig at man skal fortryde nogen ting man har gjort eller sagt, hvis det er et godt minde - selv om det så smerter at tænke tilbage på. For det er jo stadig kærlighed, selvom det ikke gælder længere. For i sidste ende er det jo minderne der har den eneste egentlige værdi.
- Og for blot at fuldende rækken af klichéer, vil jeg nævne chancen - jeg har fået så mange chancer, igen og igen, hver gang jeg har fejlet, så har man givet mig en chance til, og det er jeg taknemmelig for.
Gud, det er lige før at det lyder helt religiøst, det her.
Anyway, det var det første af listen (: Jeg synes selv at jeg har fået noget ud af det. Jeg ved ikke med andre, men lige nu skriver jeg jo også mest til mig selv ;D Godmorgen!
En lille morgen-melodi:
Ja, han har pagehår. Ja, han er fra Holland, og ja, det er en lut han spiller på. Men udøver det, så er han bare fantastisk dygtig.
tirsdag den 17. maj 2011
Youtube, kawaii nails & dreadlocks
Hej! Længe siden :D
Jeg har lige uploadet denne video til youtube, og tænkte at jeg ville vise den her også:
For ja, jeg er ved at få dreadlocks :D Jeg er simpelthen så glad for det, tror ikke jeg har været så glad for mit hår siden jeg fik sidecut <3
Og mine kawaiinails fra www.nevertoomuchglitter.etsy.com ankom sidste fredag, og det er virkelig noget af det sødeste og mest nuttede jeg nogensinde har set :D De kom i et brev med Hello Kitty-frimærker, typisk Japan ;D
Jeg kunne se at postvæsenet havde haft pakken åben - jeg kunne bare ikke lade være med at grine lidt for mig selv, da jeg tænkte på hvad de må have tænkt, da de så dens indhold ;D
"Uuha, en nuttet pakke fra Japan med Hello Kitty på, det må være terrorister!
...
Hvad... Er det negle?"
Jeg og min hjerne har det rimelig sjovt sammen ;D
En trist besked: Vores kanin Zelda har været gravid i et stykke tid, men pludselig virkede hun tyndere, og var også gået over tid, men vi kunne bare ikke finden nogen unger. Her i går morges lå der så pludselig 7 små kaninunger i buret - hun havde åbenbart haft dem gravet ned i en uge i en jordtunnel, og så kastet jord ovenpå dem igen. Men noget må være sket, for en efter en holdt de bare op med at trække vejret. Det hele var virkeligt trist, og min lillebror som er meget nem at påvirke, gik det hårdest ud over.
Indtil at det viste sig at to af dem stadig levede! Vi tog dem ind og vaskede dem, og de begyndte også at sige lyde - men man kunne godt se på dem at de ikke have langt igen, da kaniner på deres alder helst skal være runde og lidt tykke, men de var helt rynkede og indsunkne.
Vi lagde dem ud til Zelda i håb om at hun ville give dem mælk, men hun ville ikke rigtig kendes ved dem.
Og her til morgen var de to overlevende døde... ): Der er virkelig gravstemning i huset.
Hvil i fred, små kaninunger <3
Jeg har lige uploadet denne video til youtube, og tænkte at jeg ville vise den her også:
For ja, jeg er ved at få dreadlocks :D Jeg er simpelthen så glad for det, tror ikke jeg har været så glad for mit hår siden jeg fik sidecut <3
Og mine kawaiinails fra www.nevertoomuchglitter.etsy.com ankom sidste fredag, og det er virkelig noget af det sødeste og mest nuttede jeg nogensinde har set :D De kom i et brev med Hello Kitty-frimærker, typisk Japan ;D
Jeg kunne se at postvæsenet havde haft pakken åben - jeg kunne bare ikke lade være med at grine lidt for mig selv, da jeg tænkte på hvad de må have tænkt, da de så dens indhold ;D
"Uuha, en nuttet pakke fra Japan med Hello Kitty på, det må være terrorister!
...
Hvad... Er det negle?"
Jeg og min hjerne har det rimelig sjovt sammen ;D
En trist besked: Vores kanin Zelda har været gravid i et stykke tid, men pludselig virkede hun tyndere, og var også gået over tid, men vi kunne bare ikke finden nogen unger. Her i går morges lå der så pludselig 7 små kaninunger i buret - hun havde åbenbart haft dem gravet ned i en uge i en jordtunnel, og så kastet jord ovenpå dem igen. Men noget må være sket, for en efter en holdt de bare op med at trække vejret. Det hele var virkeligt trist, og min lillebror som er meget nem at påvirke, gik det hårdest ud over.
Indtil at det viste sig at to af dem stadig levede! Vi tog dem ind og vaskede dem, og de begyndte også at sige lyde - men man kunne godt se på dem at de ikke have langt igen, da kaniner på deres alder helst skal være runde og lidt tykke, men de var helt rynkede og indsunkne.
Vi lagde dem ud til Zelda i håb om at hun ville give dem mælk, men hun ville ikke rigtig kendes ved dem.
Og her til morgen var de to overlevende døde... ): Der er virkelig gravstemning i huset.
Hvil i fred, små kaninunger <3
torsdag den 7. april 2011
Jeg lader mit indre blomsterbarn tale.
Jeg har noget, der ligger mig meget på sinde.
Hør her:
Hør her:
Naturen er ikke en ekstra feature i den store plan, den ER den store plan. Den plan, som ikke findes. Naturen er stærkt undervurderet, og det er ikke kun det overfladiske, man skal tænke på, når man siger naturen, men mere alt det, den står for: Det sidste menneskelige i os, de sidste træk vi har tilbage fra urtiden. Naturen symboliserer alt det, vi som mennesker ikke bør forråde, men som vi alligevel fornægter i al vores dagligdag, gennem kunstig mad, kunstigt tøj, kunstigt udseende, kunstigt sind. Vi forråder os og hinanden når vi vender naturen ryggen. For vi er alle forbundne til hinanden og i sidste ende, for ikke at sige begyndelsen, især til vor jord. Det hele er én cyklus, du altid indgår i, i alle dine valg. Men de valg, som de fleste mennesker i dag tager, bringer uorden i cyklussen, og forstyrrer freden totalt.
Grunden til at jeg mener at vi forråder os selv er, at vi alle skal huske på, at vi er en del af et større fællesskab. Det er den eneste guddom. Det er selvfølgelig op til den enkelte at finde sin egen mening med livet, men den sti, som mennesket er ved at bevæge sig ud på i den vestlige verden, er helt skæv. Og jeg er selv en del af den, det skal jeg ikke være sen til at indrømme. Men jeg véd dog, at det i sidste ende vil føre til min egen undergang... Og ved de fleste egentlig ikke også det, et eller andet sted? At denne 'individualisering' til sidst vil ende med at gøre os alle blinde for hinanden? Så vi ender med at famle fortabte rundt, støttende os til grå, ru betonvægge, der ikke giver os den kærlighed vi har brug for. Måske betale sig til en fortabt dukke, en slags standpost på grænsen til sindssygen. Måske vil det blot virke fremmende på selvsamme.
Vi kan ikke finde hinanden, hvis vi fortsætter på denne måde. Alle midler bliver nærmest taget i brug, for at vi skal overbevise hinanden om at den voksende fremmedgørelse ikke finder sted. Vi tager på caféer og siger 'nej, hvor var det hyggeligt', men inderst inde var det eneste vi tænkte på under besøget, hvordan man mon kunne finde på et påskud til at slippe væk. Det er selvfølgelig ikke alle man har det sådan med, men oplever at det er flere og flere. Måske fordi vi lige pludselig har 345 bekendte, men kun to tætte venner? Man skal jo hele tiden sørge for at holde kontakt med hende der fra kurset, og samtidig lige sørge for at lægge de rigtige billeder ud på sin profil, så man gør det rigtige indtryk på eventuelle besøgende. Man ved jo aldrig. Og hvem bryder sig om at tabe ansigt?
Vi kan ikke finde hinanden, hvis vi fortsætter på denne måde. Alle midler bliver nærmest taget i brug, for at vi skal overbevise hinanden om at den voksende fremmedgørelse ikke finder sted. Vi tager på caféer og siger 'nej, hvor var det hyggeligt', men inderst inde var det eneste vi tænkte på under besøget, hvordan man mon kunne finde på et påskud til at slippe væk. Det er selvfølgelig ikke alle man har det sådan med, men oplever at det er flere og flere. Måske fordi vi lige pludselig har 345 bekendte, men kun to tætte venner? Man skal jo hele tiden sørge for at holde kontakt med hende der fra kurset, og samtidig lige sørge for at lægge de rigtige billeder ud på sin profil, så man gør det rigtige indtryk på eventuelle besøgende. Man ved jo aldrig. Og hvem bryder sig om at tabe ansigt?
REMEMBER YOUR ROOTS
lørdag den 2. april 2011
Spot on: The Requiem
I dag vil jeg lige skabe et fokus på et podcast og en dj, jeg har hørt i snart to år.
Eller, hørt og hørt, det eneste han gør, er jo at mixe musik sammen, tænker du vel. Aber nein!
Daniel Ford, eller DJ Count laver podcasts, hvor han promovere ny musik fra den elektroniske, sortklædte undergrund - og han er forbandet god til det. Der er så mange bands, jeg ikke ville kende til, hvis det ikke havde været for hans mixes.
_____________________________________________________________
Eller, hørt og hørt, det eneste han gør, er jo at mixe musik sammen, tænker du vel. Aber nein!
Daniel Ford, eller DJ Count laver podcasts, hvor han promovere ny musik fra den elektroniske, sortklædte undergrund - og han er forbandet god til det. Der er så mange bands, jeg ikke ville kende til, hvis det ikke havde været for hans mixes.
_____________________________________________________________
Gå til hans website www.therequiem.net og lyt til de forskellige episoder, eller download dem som podcasts på iTunes - søg efter The Requiem: Industrial Club Podcast.
___________________________________________________________
Det er et podcast jeg har nydt - som i virkelig været helt utrolig glad for - da det bare er så rart at have noget ved hånden, man kan gå og lytte til, imens man støvsuger eller laver lektier eller whatnot. Istedet for at høre den samme sang med Tom Waits igen og igen (no offence, Tom Waits er nice) så kommer man til at høre noget nyt, man ikke er stødt på før - og man keder sig aldrig!
Desuden er der ind i mellem specielle episoder, hvor der er en helt anden genre i fokus, det være sig neofolk, klassisk eller gothrock. Det er fantastisk.
Desuden er der ind i mellem specielle episoder, hvor der er en helt anden genre i fokus, det være sig neofolk, klassisk eller gothrock. Det er fantastisk.
Dette er ikke bare endnu en selvudnævnt dj der promovere sig selv ved at smide nogle sange oveni hinanden, der alle lyder ens.
Dette er echte deutsche kvalität! :D
__________________________________________________________
__________________________________________________________
onsdag den 23. marts 2011
Cyberloxxxx
Mit nye hår! :D Plus enormt seje headphones - dog kun lånt, but whatevs ;D
Jeg ved egentlig ikke hvordan jeg har det med at det er cyberlox... Jeg foretrækker at kalde dem tubular crin, for jeg synes at det er noget PJAT, at man er 'cyber' hvis man har dem i ;D Jeg kan bare godt lide så flot de skinner (:
(de er flettet i)
Okay, meget kort post... Ligemeget, det er onsdag, hvilket vil sige at det snart er fredag! Hurra for det.
Og lige om lidt skal jeg over til Helene, og så tror jeg da nok at vi tager i biografen ;D Vi skal se The King's Speech, og jeg glæder mig faktisk (: Colin Firth og Helena Bonham Carter i samme film? Yesh!
- Krammerlammer herfra <3
søndag den 20. marts 2011
Insomnia
Jeg har en af de der nætter, hvor jeg bare virkelig ikke og på nogen måde kan sove.
Normalt plejer det at hjælpe at skrive, men i dag (nat?) er det som om, at det er noget andet, der presser på. Noget der bare bygger op, og må UD. Jeg hader når det sker, for det værste ved det er jo, at jeg ikke har en ærlig kinamands anelse om, hvad det kunne være. Måske det er fuldmånen? I går var det trods alt den dag på året, hvor det er størst. Det fortalte Nicolej mig, og ja, jeg syntes at det var lidt små-romantisk; så tøset er jeg.
Men tilbage til skriveriet - jeg har en drøm. I have a dream. A dream in a dream in a dream in a dream in a... INCEPTION fuck yeah C:
Jeg beskrev tidligere i dag i en mail til en ven, hvad det at skrive er for mig - du får et citat...
"Selvfølgelig bliver jeg ved med at skrive - det er lidt min måde at få udløsning på, nu jeg ikke kan få det ad den naturlige vej, eftersom jeg er en pige. Og ikke en fyr. Man kan på en eller anden måde beskrive skriveprocessen som elskov med sig selv (men ikke onani) på en eller anden måde med sit andet jeg, og så afslutningen er den endelige orgasme og udtømning af sæd. CHRIST jeg er ulækker. Men det er nu engang sådan jeg ser det, eftersom at mine historier er mine små børn, produkter af min... Litterære (ikke-eksisterende?) frugtbarhed. Yes sir. Kan du følge mig?"
...og efter at have trykket 'send' havde jeg bare lyst til at skrige højt, så mailen blev u-sendt, og så gøre den om, i en stueren udgave. For hold da op, hvor ser det bare vulgært ud, og jeg skammer mig faktisk lidt... Men så bagefter tænkte jeg, at ja for pokker, det er jo sådan at jeg har det med det! Så må jeg bare stå ved, at jeg er en pervers stodder. Længe leve kvindelige creepers.
Har fået nyt hår - ikke blot dreads, men også cyberlox røg der ind. Putter et billede op så snart som muligt, efter opfordring fra en veninde - skal bare lige have grejlet et kamera, eftersom at min fantastisk gode kamera blev stjålet til en fest (som jeg holdt )': )
Nu vil jeg gå i seng, og håbe på det bedste - og krydser fingrer for, at jeg kommer op i morgen... Pøj pøj så længe (:
Normalt plejer det at hjælpe at skrive, men i dag (nat?) er det som om, at det er noget andet, der presser på. Noget der bare bygger op, og må UD. Jeg hader når det sker, for det værste ved det er jo, at jeg ikke har en ærlig kinamands anelse om, hvad det kunne være. Måske det er fuldmånen? I går var det trods alt den dag på året, hvor det er størst. Det fortalte Nicolej mig, og ja, jeg syntes at det var lidt små-romantisk; så tøset er jeg.
Men tilbage til skriveriet - jeg har en drøm. I have a dream. A dream in a dream in a dream in a dream in a... INCEPTION fuck yeah C:
Jeg beskrev tidligere i dag i en mail til en ven, hvad det at skrive er for mig - du får et citat...
"Selvfølgelig bliver jeg ved med at skrive - det er lidt min måde at få udløsning på, nu jeg ikke kan få det ad den naturlige vej, eftersom jeg er en pige. Og ikke en fyr. Man kan på en eller anden måde beskrive skriveprocessen som elskov med sig selv (men ikke onani) på en eller anden måde med sit andet jeg, og så afslutningen er den endelige orgasme og udtømning af sæd. CHRIST jeg er ulækker. Men det er nu engang sådan jeg ser det, eftersom at mine historier er mine små børn, produkter af min... Litterære (ikke-eksisterende?) frugtbarhed. Yes sir. Kan du følge mig?"
...og efter at have trykket 'send' havde jeg bare lyst til at skrige højt, så mailen blev u-sendt, og så gøre den om, i en stueren udgave. For hold da op, hvor ser det bare vulgært ud, og jeg skammer mig faktisk lidt... Men så bagefter tænkte jeg, at ja for pokker, det er jo sådan at jeg har det med det! Så må jeg bare stå ved, at jeg er en pervers stodder. Længe leve kvindelige creepers.
Har fået nyt hår - ikke blot dreads, men også cyberlox røg der ind. Putter et billede op så snart som muligt, efter opfordring fra en veninde - skal bare lige have grejlet et kamera, eftersom at min fantastisk gode kamera blev stjålet til en fest (som jeg holdt )': )
Nu vil jeg gå i seng, og håbe på det bedste - og krydser fingrer for, at jeg kommer op i morgen... Pøj pøj så længe (:
onsdag den 16. marts 2011
Foråskulder
Nu er det jo endelig ved at blive lysere igen, og alting ser en lille smule bedre ud, og alle er en lille smule gladere (eller også er det bare mig, der er lalleglad)
Nåmen, jeg var til elevtrivselssamtaler i går på mit gymnasie (jeg troede det var obligatorisk, det var det åbenbart ikke alligevel) og jeg fik af vide af alle dem jeg snakkede med, at de syntes at det gik meget bedre (: Selv min studievejleder.
Jeg skulle åbenbart lige have solen til at titte frem bag skyerne... Ja, som du nok fornemmer, bliver dette et meget kliché-fyldt indlæg. Anyway.
DET ER FORÅR
Og jeg er så glad, så glad <3
For at fejre den kommende tids lys, har jeg flettet mine dreads i - jeg har det allerede meget bedre (:
Mine smukke dreads
Det, at det er forår, betyder også at det snart er påske - så jeg skal i gang med at lave gækkebreve! :D Det er en tradition, jeg er rimelig alene om, efterhånden. Men det er hyggeligt, og min lillesøster og jeg plejer altid at sidde og klippe dem sammen - det er så dejligt (: Jeg synes at det er en fin måde at vise folk at man tænker på dem, og så samtidig nasse lidt chokolade af dem på samme tid ;D
Ps. Hvis du får et gækkebrev med fire prikker, så lad være med at gætte på mig - jeg har ikke råd til at købe chokolade til alle dem der gætter mine breve <3
Mit ultimative forårs-soundtrack er selvfølgelig Helium Vola, deres musik er virkelig ubegribeligt smukt.
Og især denne sang, 'Dormi', lyder virkelig som solskin ville lyde, hvis man kunne optage det. Hør selv!
lørdag den 12. marts 2011
Bodymod must-have (:
Ny ting jeg skal spare op til:
Elver ører :3
Det er så fucking sejt at jeg slet ikke kan få mine arme ned over det :D Det er sejere end min industrial, som jeg ellers elsker så forbandet højt! (selvom jeg har nogle rimelig trælse troubles med den)
Jeg har altid været fascineret af feer og elvere, nu kan jeg endelig selv blive én <3 (eller, well, næsten ;D)
Men, jo... Jeg kan godt freake lidt ud over body mods and the likes, der er sååå meget jeg gerne vil have, aber nein. Jeg ville jo komme til at ligne en freak ;D
Anyways :D Ønskeliste over bodymods og piercinger, etc:
1. Elverører
2. Labret
3. Upside-down industrial (kinda umuligt, hvis jeg fik elverører... Anyway ;D)
4. Medusa (but I can't D;)
Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til jeg bliver 18 8D
Elver ører :3
Jeg har altid været fascineret af feer og elvere, nu kan jeg endelig selv blive én <3 (eller, well, næsten ;D)
Men, jo... Jeg kan godt freake lidt ud over body mods and the likes, der er sååå meget jeg gerne vil have, aber nein. Jeg ville jo komme til at ligne en freak ;D
Anyways :D Ønskeliste over bodymods og piercinger, etc:
1. Elverører
2. Labret
3. Upside-down industrial (kinda umuligt, hvis jeg fik elverører... Anyway ;D)
4. Medusa (but I can't D;)
Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til jeg bliver 18 8D
mandag den 7. marts 2011
Hverdagens magi + nålebinding. Og sko.
I dag gik noget op for mig, godt hjulpet på vej (igen, igen) af min dejlige, eftertænksomme lillesøster – helt uden at hun vidste det (:
Jeg var i gang med at lave the, og stod og ventede på at kedlen kogte, alt i mens jeg stod og fortvivlede over at ris altså er i det røde felt i 'the glycemic index' på Montignac's hjemmeside – for jeg elsker ris <3 Anyway. Hun rendte rundt med sit penalhus med alle hendes farveblyanter i, og jeg, der var fuldt optaget af den stigende temperatur i elkedlen (det er rimelig hypnotiserende at observere) overhørte hende kort sige til min far: ”Se, far, min lynlås kan trylle! :D” og jeg spurgte henkastet, om der var et hemmeligt rum, eller sådan noget.
Min smukke lillesøster :*
Hun trippede hen til mig, og jeg (der er dobbelt så høj som hende ;3) bøjede mig ned, og afventede tryllekunsten (:
Hun pegede på lynlåsen i penalhuset og sagde ”Se, Anna, nu er den slet ikke lynet sammen!” for derefter at lyne det sammen, og sige ”se, det kan trylle! Den samler sig, bare ved denne lille metalting! :D”
Og jeg smilede, og var lidt gladere end jeg var i forvejen (og det siger en del, for det har været en rigtig dejlig dag)
Denne episode fik mig til at tænke på hvor utrolig vigtigt det er at lige tænke på alle de småbitte ting, der gør vores hverdag magisk. Jeg ved at lignelsen med lynlåsen ikke er det mest magiske i ens hverdag, men eftersom at det var nok til at forundre min lillesøster, slog det mig at jeg i lang tid har været alt for optaget af det overordnede perspektiv – alt har altså ikke en større mening. Nogle gange skal man bare nyde en ting, og så gemme det i sindet, men heller ikke rigtig mere end det.
Ja, jeg ved at det er et gennemtæsket emne, og at jeg sikkert ikke tilføjer noget som helst nyt til det, men jeg følte alligevel trang til at nævne det, eftersom at mange (dvs. mig) alt for ofte crasher fuldstændig, hvis alting ikke er perfekt i første forsøg – og det er der jo ingen der kan gennemføre.
Ikke at jeg er overperfektionistisk, jeg har bare en tendens til at synke totalt sammen på svage dage, hvis ikke alting er fuldstændig blomster-bestrøet – men sådan har de fleste det sikkert, det er jo den menneskelige natur der er lunefuld (:
Så, husk! Især i denne dejlige forårstid (uh, hvor er jeg glad for solen <3) Tag tid til at tænke ”Ej, hvor har jeg det egentlig godt (:” Det gør jeg ofte, når jeg er ude at gå, og solen skinner; Det der med at komme i tanke om hvor glad man er for at leve, og så bare smile fjoget resten af turen, det er nu det dejligste. Andre mennesker vil sikkert tænke noget i retning af ”Shizzle, en freak S:” og låse deres dør. Men hver ligeglad. De betyder intet; Det bestemmer man heldigvis selv (: Og endnu en ting (blandt de alt for mange, inkluderende pennywhistle, bodhrân, viola, quenya og tengwar) tilføjet til min liste over ting jeg gerne vil lære: Nålebinding. Jeg er så utrolig fascineret af denne metode at 'strikke' på, eftersom at den blev praktiseret i vikingetiden og før det, noget af det ældste håndarbejde med det er vidst nok dateret tilbage til 400-tallet! :D (ret mig hvis jeg tager fejl) Her er et eksempel: (undskyld det svenske, men jeg synes at videoen er sød :3)
Så eftersom jeg allerede kan hækle og strikke, vil jeg tilføje dette til min samling af håndarbejde-skills :D
En dejlige lille sang, jeg synes man skal kende:
Den er mit Berlin-tema, jeg hørte nærmest ikke andet. Og jeg savner Berlin; frygteligt meget. Alexander Veljanov og Ernst Horn er nu nogle ganske charmerende herrer (:
Lige til sidst nogle sko som bare er fuldstændig fantastiske:
Ja, jeg ved at dette er overfladisk, og at de er meget... Høje, men helt ærligt: ER de ikke bare fascinerende? Se på dem! De er blå! Metalliske! Med platou! Jeg MÅ eje dem :}
Kedeligt og overfladisk update fra mig, sorry :3
Kys og kram fra Anna! :D
Ps. Jeg savner forresten også at danse Bollywood, skal du vide. Jeg savner en masse ting for tiden; men er det ikke sådan, det er? The show must go on, jeg er bare rimelig sentimental for tiden...
Men mest af alt savner jeg dig (:
Jeg var i gang med at lave the, og stod og ventede på at kedlen kogte, alt i mens jeg stod og fortvivlede over at ris altså er i det røde felt i 'the glycemic index' på Montignac's hjemmeside – for jeg elsker ris <3 Anyway. Hun rendte rundt med sit penalhus med alle hendes farveblyanter i, og jeg, der var fuldt optaget af den stigende temperatur i elkedlen (det er rimelig hypnotiserende at observere) overhørte hende kort sige til min far: ”Se, far, min lynlås kan trylle! :D” og jeg spurgte henkastet, om der var et hemmeligt rum, eller sådan noget.
Hun trippede hen til mig, og jeg (der er dobbelt så høj som hende ;3) bøjede mig ned, og afventede tryllekunsten (:
Hun pegede på lynlåsen i penalhuset og sagde ”Se, Anna, nu er den slet ikke lynet sammen!” for derefter at lyne det sammen, og sige ”se, det kan trylle! Den samler sig, bare ved denne lille metalting! :D”
Og jeg smilede, og var lidt gladere end jeg var i forvejen (og det siger en del, for det har været en rigtig dejlig dag)
Denne episode fik mig til at tænke på hvor utrolig vigtigt det er at lige tænke på alle de småbitte ting, der gør vores hverdag magisk. Jeg ved at lignelsen med lynlåsen ikke er det mest magiske i ens hverdag, men eftersom at det var nok til at forundre min lillesøster, slog det mig at jeg i lang tid har været alt for optaget af det overordnede perspektiv – alt har altså ikke en større mening. Nogle gange skal man bare nyde en ting, og så gemme det i sindet, men heller ikke rigtig mere end det.
Ja, jeg ved at det er et gennemtæsket emne, og at jeg sikkert ikke tilføjer noget som helst nyt til det, men jeg følte alligevel trang til at nævne det, eftersom at mange (dvs. mig) alt for ofte crasher fuldstændig, hvis alting ikke er perfekt i første forsøg – og det er der jo ingen der kan gennemføre.
Ikke at jeg er overperfektionistisk, jeg har bare en tendens til at synke totalt sammen på svage dage, hvis ikke alting er fuldstændig blomster-bestrøet – men sådan har de fleste det sikkert, det er jo den menneskelige natur der er lunefuld (:
Så, husk! Især i denne dejlige forårstid (uh, hvor er jeg glad for solen <3) Tag tid til at tænke ”Ej, hvor har jeg det egentlig godt (:” Det gør jeg ofte, når jeg er ude at gå, og solen skinner; Det der med at komme i tanke om hvor glad man er for at leve, og så bare smile fjoget resten af turen, det er nu det dejligste. Andre mennesker vil sikkert tænke noget i retning af ”Shizzle, en freak S:” og låse deres dør. Men hver ligeglad. De betyder intet; Det bestemmer man heldigvis selv (: Og endnu en ting (blandt de alt for mange, inkluderende pennywhistle, bodhrân, viola, quenya og tengwar) tilføjet til min liste over ting jeg gerne vil lære: Nålebinding. Jeg er så utrolig fascineret af denne metode at 'strikke' på, eftersom at den blev praktiseret i vikingetiden og før det, noget af det ældste håndarbejde med det er vidst nok dateret tilbage til 400-tallet! :D (ret mig hvis jeg tager fejl) Her er et eksempel: (undskyld det svenske, men jeg synes at videoen er sød :3)
Så eftersom jeg allerede kan hækle og strikke, vil jeg tilføje dette til min samling af håndarbejde-skills :D
En dejlige lille sang, jeg synes man skal kende:
Den er mit Berlin-tema, jeg hørte nærmest ikke andet. Og jeg savner Berlin; frygteligt meget. Alexander Veljanov og Ernst Horn er nu nogle ganske charmerende herrer (:
Lige til sidst nogle sko som bare er fuldstændig fantastiske:
Kedeligt og overfladisk update fra mig, sorry :3
Kys og kram fra Anna! :D
Ps. Jeg savner forresten også at danse Bollywood, skal du vide. Jeg savner en masse ting for tiden; men er det ikke sådan, det er? The show must go on, jeg er bare rimelig sentimental for tiden...
Men mest af alt savner jeg dig (:
søndag den 27. februar 2011
Person of the week: Tori Amos
Jeg besluttede at jeg lige ville lave et indlæg til ære for Tori Amos, og bare for at udtrykke min kærlighed til gingers generelt :D
Det er denne fantastiske kvinde jeg taler om:
Tori Amos er en musiker/sanger, der især var populær i 90'erne, med ikke helt så store hits, men stadig meget berømt, ja :3
Hun har bla. lavet 'Winter' og 'Crucify' som jeg rigtig godt kan lide, men min absolutte yndlingssang med hende er nok 'Precious Things', fordi jeg kan relatere så meget til teksten, og så er det bare noget utrolig smukt musik. Dog, trommerne på denne sang er lidt for markerede i forhold til den udgave jeg har, den lyder lidt for 'hård', og det kan jeg ikke lide :C Men ellers er den god ;D
Det er dog ikke den største grund til at jeg er så betaget af hende, nej. Hun er virkelig et stort forbillede for mig, og fordi hun er sådan en stærk kvinde, inspirerer hun mig til at ikke give op! Altid at kæmpe for at være selvstændig og fri for andres åg :D
Og det er nok mest hendes "Yeah, fuck you, too!" attitude, der tiltaler mig. Den er dog slækket lidt her gennem de sidste årtier, nu er hun, ja, blevet mere 'voksen' og 'seksuel' (sjovt at de to ting skal følges ad)
Hun har bla. fået ændret sit ansigt og fået glat hår - og hendes seneste album 'Abnormally Attracted to Sin' har s/m som tema! O:
Der er faktisk lidt en sjov historie med hende her Tori:
Engang hvor jeg lige var begyndt at høre hende, ævlede jeg en dag løst om hende til min mor, og var helt sådan 'Jamen, du SKAL altså høre det, hun er helt fantastisk! Du vil elske det!' og min mor var sådan lidt 'Jaja, Anna, senere.' for det gør jeg ret tit.
Så gav jeg min mor en cd med hende i fødselsdagsgave forrige år >8)
Og siden den dag har min kære moder været fuldstændig besat af den rødhårede lady.
1-0 til Anna.
Og så er det jo også bare naturligt at jeg er så obsessed med hende, når hun jo spiller så fuldstændig fantastisk klaver ;D Tjek lige billedet! Hun spiller ofte på to klaverer, når hun spiller live. På én gang, vel at mærke ;D
Tori Amos er en musiker/sanger, der især var populær i 90'erne, med ikke helt så store hits, men stadig meget berømt, ja :3
Hun har bla. lavet 'Winter' og 'Crucify' som jeg rigtig godt kan lide, men min absolutte yndlingssang med hende er nok 'Precious Things', fordi jeg kan relatere så meget til teksten, og så er det bare noget utrolig smukt musik. Dog, trommerne på denne sang er lidt for markerede i forhold til den udgave jeg har, den lyder lidt for 'hård', og det kan jeg ikke lide :C Men ellers er den god ;D
Det er dog ikke den største grund til at jeg er så betaget af hende, nej. Hun er virkelig et stort forbillede for mig, og fordi hun er sådan en stærk kvinde, inspirerer hun mig til at ikke give op! Altid at kæmpe for at være selvstændig og fri for andres åg :D
Og det er nok mest hendes "Yeah, fuck you, too!" attitude, der tiltaler mig. Den er dog slækket lidt her gennem de sidste årtier, nu er hun, ja, blevet mere 'voksen' og 'seksuel' (sjovt at de to ting skal følges ad)
Hun har bla. fået ændret sit ansigt og fået glat hår - og hendes seneste album 'Abnormally Attracted to Sin' har s/m som tema! O:
Der er faktisk lidt en sjov historie med hende her Tori:
Engang hvor jeg lige var begyndt at høre hende, ævlede jeg en dag løst om hende til min mor, og var helt sådan 'Jamen, du SKAL altså høre det, hun er helt fantastisk! Du vil elske det!' og min mor var sådan lidt 'Jaja, Anna, senere.' for det gør jeg ret tit.
Så gav jeg min mor en cd med hende i fødselsdagsgave forrige år >8)
Og siden den dag har min kære moder været fuldstændig besat af den rødhårede lady.
1-0 til Anna.
Og så er det jo også bare naturligt at jeg er så obsessed med hende, når hun jo spiller så fuldstændig fantastisk klaver ;D Tjek lige billedet! Hun spiller ofte på to klaverer, når hun spiller live. På én gang, vel at mærke ;D
Desuden er min kærlighed til Tori Amos også noget jeg deler med tegneseriefiguren Nemi - som rent faktisk er grunden til at jeg lærte hende at kende ;3
Lidt deprimerende strip, men det var lige den bedste jeg kunne finde :3
Og nu er sagen jo sådan at rødhårede piger bare er fantastiske generelt, so... Let the gingers feel the love <3
Lige en dejlig video med damen til sidst:
torsdag den 24. februar 2011
Victoriansk sex
"To the sensitive young woman who has had the benefits of proper
upbringing, the wedding day is, ironically, both the happiest and
most terrifying day of her life. On the positive side, there is the wedding itself, in which the bride is the central attraction in a
beautiful and inspiring ceremony, symbolizing her triumph in securing a male to provide for all her needs for the rest of her life. On the negative side, there is the wedding night, during which the bride must pay the piper, so to speak, by facing for the first time the terrible experience of sex."
Oh, the Victorian Era... Gotta love it <3
upbringing, the wedding day is, ironically, both the happiest and
most terrifying day of her life. On the positive side, there is the wedding itself, in which the bride is the central attraction in a
beautiful and inspiring ceremony, symbolizing her triumph in securing a male to provide for all her needs for the rest of her life. On the negative side, there is the wedding night, during which the bride must pay the piper, so to speak, by facing for the first time the terrible experience of sex."
Oh, the Victorian Era... Gotta love it <3
Okay.
Okay, okay...
Jeg gav efter for fristelsen, og oprettede en ny blog :}
Dette er min 'random' blog. *host*gudforjegfølermigoverfladisk*host*
Jep, du vil nok mest komme til at se på sko. Og make up. Og mærkelig, obskure ting jeg finder på nettet, der bare ikke passer ind på min mere seje og flotte og modne og voksne blog ;D (me? I'm the master of irony!)
Sagen er bare den, at jeg nok er ved at blive lidt afhængig af Blogger - hvilket absolut ikke er en dårlig ting, for det fjerner min trang til facebook, og jeg finder efter alt dette mere... 'intellektuelt' tilfredsstillende ;D
________________________________________________________________
Jeg starter lige med et billede:
Det er mit yndllingsbillede fra i år.
For det er nok det der betyder mest for mig, ikke at billedet i sig selv er specielt flot, men mere selve budskabet, tanken der ligger bag.
For for tiden går det rigtig træls i skolen, og jeg har lidt svært ved at få det hele til at hænge sammen - men det er tanken om at det kun er mig selv der kan gøre noget ved det, der ikke får mig til at give op (: Jeg vil ikke være en taber! :D
Derfor bliver jeg ved med at prøve, igen og igen.
Derfor bliver jeg ved med at prøve, igen og igen.
Og hvis alting fejler, vil jeg hellere sige at jeg i det mindste gjorde hvad jeg kunne, end at jeg bare gav op fra starten (:
Tag din fremtid i hånden, og gå en tur! Du vil måske lære noget af den (:
Abonner på:
Kommentarer (Atom)